Moden 2010
En af de stærkeste udenlandske tendenser er de markante former, og på den danske modescene rammer Designers Remix’ fantastiske former med det skulpturelle fokus stærkt lige nu, ligesom der er både leg og nærmest minicoutoure på den brugbare måde over Designers Remix, der virkelig har markeret sig modemæssigt over de seneste år.
Vi satser sikkert i denne tid – men med stil. Kvalitet er i højsædet hos dem uden, at du som bærer af tøjet går på kompromis med at sende et klart signal om din egen stil. Et mærke som Heartmade, designet af Julie Fagerholt tror jeg meget på. Hun skaber tøj i et eksklusivt og skødeløst look i rigtig høj kvalitet, der holder længe.